Nuna Fondens hjemsted er Nuuk Kommune og har til formål at virke til gavn for erhvervsmæssige almennyttige og velgørende formål i Grønland, og at besidde og erhverve aktier eller tegne ansvarlig indskudskapital i Grønlandsbanken A/S.
Herunder at yde støtte til selskaber, foreninger, institutioner m.v. med humanitære, sociale, kulturelle, videnskabelige formål efter bestyrelsens frie skøn samt yde tilskud eller lån til personer til udførelse af særlige opgaver indenfor fornævnte formål.
Fondens bestyrelse består af seks medlemmer, der udpeges på følgende måde:
1) Efter hvert valg til Grønlands Inatsisartut udpeger Inatsisartut fem medlemmer og én suppleant for hver.
2) BG Fonden udpeger hvert fjerde år ét medlem og én suppleant. Genvalg kan finde sted.
De af Inatsisartut udpegede suppleanter deltager kun i bestyrelsesmøder, når der foreligger forfald fra et eller flere af de udpegede fem medlemmer.
Bestyrelsesmedlemmer skal udtræde af fondens bestyrelse ved udløbet af det kalenderår, i hvilket de fylder 70 år.
Nuna Fondens bestyrelse holder sædvanligvis møde 3 gange om året, i januar, maj og september.
Der kan udbetales honorar til medlemmerne i bestyrelsen.
Det er ikke et krav, at de udpegede er medlemmer af Inatsisartut. Det må anses, at de udpegede besidder særlig indsigt indenfor de humanitære-, sociale, kulturelle og forskningsmæssige områder.
Udpegningsperiode
De 5 medlemmer og 5 suppleanter, der udpeges af Inatsisartut, udpeges for Inatsisartuts valgperiode. Ved den konstituerende samling efter nyvalg gennemfører Inatsisartut nyudpegning.
