Organisation 

 

Bureauet for Inatsisartut består af fem afdelinger:

 

Formandskabssekretariat

Udvalgssekretariat

Tolkning

Økonomi

Service 


Organisationsplan DK.jpg

 

Hent organisationsdiagrammet

 

Den øverste administrative myndighed er generalsekretæren.

 

 

Generalsekretæren

 

Generalsekretæren varetager koordination og gennemførelse af formandskabets initiativer og aktiviteter på det politiske niveau og i relation til parlamentariske repræsentationer. I forbindelse med inatsisartutsamlinger forbereder generalsekretæren dagsordenen for hele samlingen og de enkelte mødedage, ligesom denne under inatsisartutmøder fungerer som sekretær i salen.

 

Endvidere omfatter generalsekretærens bistand til formandskabet opgaver vedrørende:

 

relationen til Naalakkersuisut,

forholdet til Rigsfællesskabet,

værtskab ved parlamentariske repræsentationers besøg og repræsentation efter sådanne repræsentationers invitation,

koordination i forhold til partisekretariater vedrørende formandskabets initiativer,

varetagelse af forhandlinger med faglige organisationer.

 

Generalsekretæren har det overordnede ledelsesansvar for Bureauet for Inatsisartut.

 

 

Formandskabssekretariatet

 

Generalsekretæren bliver ved betjeningen af formandskabet for Inatsisartut understøttet af et formandskabssekretariat, som ledes af en sekretariatschef. Formandskabssekretariatet er ansvarligt overfor og referer til generalsekretæren og bidrager dermed fagligt til generalsekretærens betjening af Formandskabet. Sekretariatschefen er ikke ansvarligt for den daglige ledelse af Bureauet for Inatsisartut, idet denne opgave forestås af generalsekretæren.

 

Se personer og deres funktioner

 

 

Vision for Bureauet


Yde bistand og service på et højt kvalitetsniveau

Kommunikere hurtigt og præcist med omverdenen

Være en af de mest spændende og udviklende offentlige arbejdspladser

Sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag